Fysisk arbejdsmiljø

Dit fysiske arbejdsmiljø er primært bestemt ved

  • Måden, som du arbejder på,
  • Rammen, som du arbejder i,
  • Redskaber og udstyr, som du bruger,
  • Stoffer og materialer, som indgår i dit arbejde.

På denne side kan du læse om forskellige aspekter af det fysiske arbejdsmiljø på Aalborg Universitet. Bemærk, at kemisk-biologisk arbejdsmiljø behandles på en særlig hjemmeside Sikkerkemi.

Emnet fysisk arbejdsmiljø er særdeles vidtfavnende og vi har ikke kunnet skrive om alt. Kan du ikke finde, hvad du søger, så er du velkommen til at kontakte Arbejdsmiljøsektionen: arbejdsmiljoesektion@adm.aau.dk.

  • +

    Skærmbriller

    SER DU STADIG GODT?

    Har du problemer med synet, når du arbejder ved din PC eller Mac? Kan dit syn have ændret sig? Er det længe siden du har fået det tjekket?

    AAU skal som arbejdsgiver stille skærmbriller til rådighed for dig, hvis du har et konstateret behov herfor - og dine egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges.

    Det forudsætter dog, at du er ansat på AAU og arbejder med skærmarbejde i en ikke-ubetydelig del af arbejdstiden (> 2 timer dagligt). Behovet for skærmbriller afdækkes gennem en synsundersøgelse ved optiker eller evt. ved øjenlæge.

    Læs mere om synsundersøgelser og skærmbriller i pkt. 3.2 i At-vejledning om skærmarbejde.

    Synsundersøgelser ved optiker samt efterfølgende køb af skærmbriller skal koordineres med din nærmeste leder og din arbejdsmiljørepræsentant. Indkøbet skal ske på den indkøbsaftale, som AAU har indgået.


    INDKØB KRÆVER REKVISITION

    Rekvisitionen (bestillingssedlen) til skærmbriller kan du klikke dig frem til fra punktet 'Indkøbsaftaler' på Indkøbsenhedens hjemmeside (kræver login til intranet).

    Husk at få din leder til at underskrive rekvisitionen.
     

    VÆRD AT VIDE OM SKÆRMBRILLER

    • En skærmbrille er en brille, der er tilpasset dine øjne, så du har de bedst mulige synsforhold ved skærmarbejde. Med en skærmbrille kan du fokusere på skærmen, der er længere væk, end den afstand du almindeligvis holder en bog eller avis.
    • Som medarbejder på AAU har du ret til løbende at få kontrolleret dit syn ved optiker, når du udfører meget skærmarbejde.
    • Dit institut eller din afdeling afholder udgifterne såvel til synsundersøgelser som til købet af skærmbriller. Skærmbrillerne forbliver AAU's ejendom, selv om de er tilpasset dig.
    • Hvis du ønsker et dyrere stel end billigste standardstel, skal du selv betale beløbsdifferencen ved optikeren.
    • Udmålingen af din synsafstand til skærm, tastatur m.v. kan du selv foretage, evt. med hjælp fra en kollega. Det er ikke nødvendigt med stor præcision ved udmålingen - måltagning inden for +/- 5 cm er fuldt ud tilstrækkelig.
       

    Er uheldet ude og dine personlige briller/kontaktliner bliver ødelagt, mens du bruger dem på arbejde, så kontakt din leder i forhold til at få brillerne erstattet. På hjemmesiden for Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring kan du læse mere om, hvordan erstatningsberegning foretages.

    Som ansat på AAU har du og din familie adgang til forskellige rabatter under den aftale, som AAU har indgået. Læs mere om dette under punktet 'Rabat på briller' på AAU Inside.

  • +

    Kontorergonomi

    KONTORSYNDROMET

    Menneskekroppen er udviklet til bevægelse. Din krop er din udviklingshistoriske arv efter fjerne forfædre, der gennem årtusinder tilpassede sig til et liv, hvor hovedparten af tiden gik med at bevæge sig vidt omkring i landskabet for at skaffe sig føde. For dem var bevægelse lig med overlevelse.

    Din krop er således ikke skabt til at sidde stille og udføre langvarigt, intensivt præcisionsarbejde med arme og hænder. Men det er netop det du gør, hvis du bruger det meste af din arbejdsdag - dag efter dag - ved en computerarbejdsplads.

    Ved vedvarende computerarbejde kommer du let til at udtrætte og overbelaste bestemte muskelfibre i arme, skuldre og nakke - også selv om arbejdet ikke er tungt og kraftbetonet. Smerterne, som kan blive resultatet af dette, kaldes nogle gange kontorsyndromet.

    Se og hør professor Karen Søgaard fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet (SDU) forklare, hvorfor du kan få smerter i arme, skuldre og nakke, når du udfører vedvarende computerarbejde:

     

    GODE ARBEJDSSTILLINGER OG VARIATION

    End ikke den mest optimale arbejdsstilling kan helt eliminere din risiko for at lide under kontorsyndromet. Det skyldes, at kontorsyndromet overvejende hænger sammen med udformningen af de redskaber (mus, tastatur m.v.), som du bruger, måden du bruger dem på - og ikke mindst hvor længe ad gangen, du bruger dem. Dette er et grundvilkår ved computerarbejde, som arbejdsstillingen ikke ændrer meget på.

    Men en god arbejdsstilling kan holde dine muskler og led så naturligt afslappede, som det nu engang er muligt - og derved mindske risikoen for smerter. En dårlig arbejdsstilling kan omvendt gøre ondt værre. Det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med, hvordan kontorstol, hæve-sænkebord og andre ergonomiske hjælpemidler kan hjælpe dig til en god arbejdsstilling under computerarbejde.

    En anden og måske vigtigere nøgle til at undgå kontorsyndromet er variation. Planlæg så vidt muligt din dag, så dine mest udsatte muskler og led i arme, skuldre og ryg får lejlighed til at slappe af og restituere. Indlæg bevidst pauser, hvor du laver noget andet end computerarbejde, skift arbejdsstilling i ny og næ - og brug din krop, så den holdes i gang.

    Holder du dig oveni i nogenlunde god fysisk form, hjælper det dig rigtigt meget i forhold til at undgå smerter.
     

    BEHOV FOR ÆNDRING AF DIN ARBEJDSPLADS?

    Hvis du har problemer som følge af dit daglige computerarbejde, f.eks. i form af smerter i håndled, arme, skuldre eller nakke, så kan det måske hjælpe dig, at der foretages nogle ændringer af din arbejdsplads, især hvis variation, udstrækningsøvelser, massage og motion ikke rigtigt hjælper.

    For mange hjælper det at justere måden, som de bruger stol, bord og skærm(e) på, men for nogen kan det desuden være nødvendigt at skifte til anden stol eller til andet PC-udstyr, som kan virke aflastende.

    Der findes rigtigt mange løsningsmuligheder og derfor er det vigtigt, at du får rådgivning, inden du foretager nogle ændringer.  Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant og/eller Arbejdsmiljøsektionen for at få en vurdering af, hvilke forbedringer der med fordel kan laves på din arbejdsplads.


    MERE AT LÆSE

    BFA Kontor: Branchevejledning om arbejde ved computer. Her kan du læse om, hvordan du indstiller stol, bord, skærm m.v.. ved computerarbejde.

    BFA Kontor: Youtube kanal med filmklip om kontorergonomi, øvelser o.a..

    Arbejdstilsynet: At-vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar. Oplyser om de ergonomiske retningslinjer for indretning af arbejdspladser til siddende arbejde, herunder kravene til bordplads og benplads.

  • +

    Fysisk belastende arbejde

    HAR DU fysisk hårdt ARBEJDE?

    Det er sundt at bruge sin krop på arbejdet, men alt med måde. Både for lidt fysisk aktivitet og for belastende manuelt arbejde kan være sundhedsskadeligt for dig i det lange løb - og det handler derfor om at finde en god balance.

    I arbejdsmiljølovgivningen er der fastsat grænser for, hvor belastende arbejde må være. Det kan være udfordrende at vurdere sit eget eller andres arbejde i forhold til disse grænser, men ikke desto mindre er det vigtigt vurderingen foretages. Fysiske belastninger må ikke føre til smerter, skader eller nedslidning.

    Dette er årsagen til, at fysiske belastninger er en vurderingsparameter, som indgår i alle runderingstjeklister. APV-tjeklisterne kan du finde under punktet 'Runderinger' i APV på AAU.

    Herunder har vi samlet links til vejledninger og værktøjer vedrørerende manuelt arbejde. Hvis I har brug for hjælp til at vurdere belastninger ved manuelt arbejde, så kontakt gerne Arbejdsmiljøsektionen.
     

    LØFT, TRÆK OG SKUB

    At-vejledning om løft, træk og skub. I vejledningen kan du læse om reglerne for manuel håndtering og om hvordan risikoen ved manuel håndtering skal vurderes. I vejledningen kan du f.eks. finde vægtgrænserne for enkeltløft, for samlet vægt pr. dag og for bæring.

    At-vejledning om vurdering af arbejdsstilinger og arbejdsbevægelser. I vejledningen kan du læse om faktorerne, som indgår i vurderingen af arbejdsstillinger og -bevægelser.

    At-vejledning om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. Her kan du læse om sammenhængen mellem muskel- og skeletbesvær (MSB) - og de arbejdsfunktioner, som typisk forårsager MSB.

    BFA-vejledning om arbejds- og løfteteknik. I vejledningen kan du finde 17 anvisninger på god og hensigtsmæssig arbejds- og løfteteknik i forskellige arbejdssitiuationer, f.eks. håndtering af kasser fra palle.

    BFA-vejledning om tunge løft - gode løsninger. Samling af 24 eksempler på gode løsninger ved tunge løft.

    Muskel- og skeletbesvær, MSB. BFA-temaside om MSB.
     

    Ensidige belastninger (EBA/EGA)

    At-vejledning om ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejdet. Her kan du læse om reglerne for EBA, hvad EBA består af og de særlige kendetegn ved EGA.

    BFA-vejledning om EBA i laboratorier. Visse former for laboratoriearbejde kan være EBA, f.eks. pipettering. Dette kan du læse mere om i denne vejledning, som også kommer omkring andre ergonomiske forhold i laboratorier.

     

  • +

    Personlige værnemidler

    Personlige værnemidler fra top til tå

    For mange ansatte på AAU er brugen af personlige værnemidler helt almindeligt - og nødvendigt under arbejdet  Personlige værnemidler skal I bruge, når der ikke er andre muligheder for at arbejde fuldt forsvarligt, herunder at imødegå mekaniske eller kemiske-biologiske risici.

    Det er vigtigt, at I vælger ethvert værnemiddel med omhu - og undgår såvel utilstrækkelig beskyttelse som overbeskyttelse. Arbejdsmiljøsektionen bistår jer gerne ved valg af værnemiddel.

    • Husk, at I ALTID betaler en arbejdsmiljømæssig pris ved at bruge et personligt værnemiddel, f.eks. i form af nedsat bevægelighed, reduceret synsfelt, reduceret mulighed for at høre, hvad der sker omkring jer, øget væsketab som følge af varmeophobning eller andre negative effekter.
    • Husk, at personlige værnemidler er nederste trin på forebyggelsestrappen - eller sidste udvej, om I vil. I skal derfor ALTID foretrække kollektive foranstaltninger frem for personlige værnemidler, hvor det er muligt.
    • Husk, at alle personlige værnemidler skal opfylde gældende EN-normer - og skal være CE-mærkede. I må ALDRIG bruge værnemidler, som ikke er CE-mærkede. Pas derfor på med direkte import af værnemidler fra lande uden for EU/EØS.

    Herunder kan I læse mere om de forskellige typer personlige værnemidler - fra top til tå - og finde links med flere oplysninger om værnemidlerne. Gældende aftaler om indkøb af værnemidler kan I tilgå fra Indkøbsenhedens hjemmeside (kræver login til intranet).
     

    øjenværn

    Øjenværn skal anvendes ved alle typer arbejde, hvor gnister, kemikalier, splinter eller andre objekter eller farligt lys risikerer at ramme øjnene - og hvor det ikke er muligt at hindre dette på anden måde end ved at bære et værnemiddel.

    Øjenværn kan have mange udformninger - lige fra stelbriller og kapselbriller til visirer og ansigtsskærme. Øjenværn skal opfylde forskellige EN-standarder og være mærket forskelligt afhængigt af, hvad de er designet til at beskytte imod. 

    Øjenværn udformet som stelbriller kaldes normalt SIKKERHEDSBRILLER. Sikkerhedsbriller kan være MED eller UDEN styrke.

    Hvis du normalt bruger briller, skal sikkerhedsbriller UDEN styrke bæres uden på dine briller. Dette er ikke altid muligt, så derfor kan det være nødvendigt, at du bevilges sikkerhedsbriller MED styrke, som skal bruges i stedet for dine egne brilller.

    Dette kræver en synsundersøgelse - akkurat på samme måde som for skærmbriller. Dit institut eller din afdeling afholder udgifterne såvel til synsundersøgelser som til købet af sikkerhedsbriller med styrke. Sikkerhedsbriller med styrke forbliver AAU's ejendom, selv om de er tilpasset dig.

    Sikkerhedsbriller med styrke indkøbes under samme aftale som skærmbriller. Rekvisitionen (bestillingssedlen) til sikkerhedsbriller med styrke kan du klikke dig frem til fra punktet 'Indkøbsaftaler' på Indkøbsenhedens hjemmeside (kræver login til intranet).

     

    ​Faldsikringsudstyr

    Når der er en alvorlig faldrisiko, som ikke er imødegået og ikke kan imødegås effektivt med kollektive sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. rækværk), skal I anvende individuelt faldsikringsudstyr under arbejdet.

    Faldsikringsudstyr er et kropsbåret værnemiddel, hvormed en person kan forbindes til et solidt ankerpunkt og derved sikres mod nedstyrtning. Der skelnes mellem faldhindrende udstyr og faldstoppende udstyr. Faldhindrende udstyr skal foretrækkes frem for faldstoppende udstyr, når det er muligt. Begge typer udstyr er normalt sammensat af flere enkeltdele, bl.a. seletøj, karabinhager eller andre koblingsdele, liner, falddæmpere/faldstop m.v.. Også selve ankerpunktet er en del af faldsikringen.

    Arbejde med faldsikringsudstyr er potentielt farligt, og derfor skal I overholde såvel de gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets vejledninger for sådant arbejde. Desuden gælder en særlig AAU-regel, som indebærer, at arbejdet med faldstoppende udstyr ikke må udføres som alenearbejde, men skal foregå under overvågning af en vagtmand.

    Arbejdsmiljøsektionen har beskrevet brugen af vagtmand nærmere i Arbejde med faldsikringsudstyr. Til denne AAU-regel er knyttet en tjekliste for arbejde med faldsikringsudstyr, som kan udskrives og lamineres som lommekort.

    I AAU-reglerne er desuden indarbejdet den lovpligtige plan for redning efter fald med udløst faldstop. En sådan plan er nødvendig, fordi en person, som efter et fald, der har udløst faldsikringsudstyrets faldstop, og har ført til, at vedkommende hænger frit i faldsikringsudstyrets seletøj, skal betragtes som værende tilskadekommen, evt. i livsfare - også selv om faldsikringsudstyret har fungeret efter hensigten og har hindret et farligt fald til lavere niveau.

    Det er vagtmanden, som straks skal iværksætte planen. Er der ikke en vagtmand til stede, kan muligheden for redning i tide være fortabt - muligvis med alvorlige konsekvenser til følge.

     

     

  • +

    Tekniske hjælpemidler

    Uundværlige hjælpemidler

    Tekniske hjælpemidler spiller en helt særligt rolle i arbejdsmiljøet - i forhold til både sikkerhed og sundhed. På ene side kan brugen af tekniske hjælpemidler - lige fra håndværktøj til store maskiner - være en kilde til alvorlig ulykkesfare og til sundhedsskadelige belastninger. På den anden side kan brugen af tekniske hjælpemidler løse en række andre arbejdsmiljøproblemer for os, f.eks. lette tungt arbejde.

    Tekniske hjælpemidler er helt uundværlige, men det er vigtigt, at vi bruger dem sikkert og forsvarligt, uanset hvad vi bruger dem til. Det kan du læse lidt om her.
     

    Maskiner til forskning

    Normalt skal maskiners indretning opfylde kravene i Maskindirektivet (MD), jf. bilag til bkg. om maskiner, men det fremgår af MD, artikel 1, afsnit 2, litra h, at

    • maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til forskningsformål med henblik på midlertidig anvendelse i laboratorier 

    IKKE er omfattet af MD.

    MEN dette betyder IKKE, at de må indrettes, som I vil - og at der ikke er regler for dem. Maskiner, der ikke er omfattet af MD, skal derimod opfylde de nationale danske regler for maskiner, jf. bkg. om indretning af tekniske hjælpemidler.

    For jer, der bygger eller indretter maskiner til forskningsformål, er der særligt 2 vejledninger, som I absolut bør kende til:

    Pointen er, at maskiner til forskningsformål skal indrettes efter disse vejledninger.

    Andre nyttige vejledninger om maskiner:

    Arbejde i højden

    Når du arbejder over nå-højde ved at bruge flytbare, evt. mobile, tekniske hjælpemidler - så som skamler, stiger, stilladser og lifte - som standplads, er der i arbejdsmiljøreglerne en række krav, som skal være opfyldt. Reglerne på området er omfattende - og derfor har Arbejdsmiljøsektionen udarbejdet en vejledning, som giver et groft, skematisk overblik over de vigtigste regler:

  • +

    Ekstern rådgivning

    Brug for ekstern ekspertise?

    AAU har indgået rammeaftaler med 2 eksterne rådgivere, som kan løse opgaver inden for bl.a. det fysisk arbejdsmiljø. Begge rådgivere

    • er autoriserede arbejdsmiljørådgivere - og kan derfor bruges, hvis der fra Arbejdstilsynets side er afgivet rådgivningspåbud
    • er landsdækkende - og kan derfor bruges i.f.t. alle AAU's campusser.
    • har lokal repræsentation i Aalborg-området/Nordjylland.

    Det anbefales, at brugen af ekstern konsulentstøtte koordineres med Arbejdsmiljøsektionen, inden en opgave iværksættes.

    Kontaktoplysninger:

    Husk, du kan altid få gratis råd og vejledning gennem Arbejdsmiljøsektionen. 

  • +

    Materialer fra kurser